Problem med språkdräkt och betydelsesändringar i språken
Citat från lektor Lise Ettrups "Om at oversætte Selma Lagerlöf" (se http://www.kb.dk/guests/natl/db/bv/bv-96/6-96/lise.htm)
"Skal en oversætter i 1996 have et forhold til den tradition, som omgærder værkets tilblivelsestid? Umiddelbart må der svares ja til dette. Men samtidig er det væsenligt, at oversættelsen fremtræder i en sprogdragt, som ikke er anakronistisk. Her skal der træffes nogle valg, og det er særligt vanskeligt mellem nært beslægtede sprog som svensk og dansk. Tendensen er her, at fællesord bevares i svensk,men glider ud i dansk eller indsnævrer betydningsfeltet. Oversættelsen skal naturligvis også være semantisk og idiomatisk korrekt. I det følgende vil jeg først sammenligne nogle enkelte afsnit fra de to danske oversættelser og derefter se på dem hver for sig. Romanens start, det vigtige anslag, hvordan lyder det?
Det var en ung karl, som gick och plöjde sitt träde en sommarmorgon. Solen sken ljuvligt, gräset var vått av dagg, och luften så frisk, så att det kunna inga ord beskriva. Hästarna voro smått yra av morgonluften och drogo fram plogen som på lek. De hade en helt annan lunk än den vanliga, karlen fick nära nog springa för att kunna följa dem.1) Der gik en ung Mand og pløjede sin Brakmark en Sommermorgen. Solen skinnede varmt, Græsset var vaadt af Dug, og Luften var saa frisk, at Ord ikke kan udsige det. Hestene var ganske vilde af Morgenluften og trak Ploven, som om det var et Legetøj. Det var et helt andet Trav end det sædvanlige; Plovmanden maatte næsten løbe for at følge med.
(1901) Ida Falbe-Hansen og Elisabeth GrundtvigAnslaget er godt, tonen er den samme. Det begynder først at skurre, når vi kommer ned til hestene. Smått yra bliver til ganske vilde. Og i betragtning af, at lunk (gang) bliver til trav, kunne der være en sammenhæng. Men hvis en plovhest løber i trav, så kan den stakkels mand overhovedet ikke følge med! Stemningen brydes i den danske oversættelse. Hestene er snarere kåde, hvilket også passer bedre til situationen af leg, som det svenske ord lek peger hen til og ikke til legetøj
En sommermorgen gik en ung mand og pløjede sin brakmark. Det var dejligt solskin, græsset var vådt af dug og luften var så frisk at ord ikke kan beskrive det. Hestene var lidt øre af morgenluften og trak ploven som var det en leg. De havde en helt anden fart på end de plejede, manden måtte nærmest løbe for at følge med.
(1996). Anne Marie BjergHestene klarer sig meget bedre her. Man kan diskutere om ordet øre er et heldigt valg. Det giver på dansk associationer til svimmel. Men den indledende sætning er et fejlskud. Her ryger traditionen. Fra Pontoppidan kommer vi med denne ombytning af leddenes rækkefølge snarere til J.P: Jacobsen (Sommer var det...). Nogle vil måske kalde dette for pedanteri.Men at der er en tilsigtet mening med denne hilsen til Pontoppidan, er der netop tradition for i forskningen. Det kunne Anne Marie Bjerg have forvisset sig om både hos Vivi Edström og hos Henrik Wivel
2) . Det var ikke første gang Selma Lagerlöf citerede en anden forfatters værk for at tilkendegive en overensstemmelse og en videre udvikling. Den berømte begyndelse på Gösta Berlings saga: "Ändtligen stod prästen på predikstolen" rækker helt tilbage til den indledende sætning i Fredrika Bremers roman, Famillen H*** fra 1831: "Ändteligen stadnade min släda". Med denne sætning indledtes den borgerlige realistiske roman i Sverige. Om betydningen af denne forbindelse for Selma Lagerlöfs debutroman kan man læse i Birgitta Holms bog, Selma Lagerlöf och ursprungets roman fra 1984. Men ellers er det min opfattelse, at Anne Marie Bjergs oversættelse er mere loyal end den gamle over for Selma Lagerlöfs tekst. Nogle eksempler kan belyse det. Først fra kapitlet, Karin Ingmarsdotter . Karin lever i et ulykkeligt ægteskab med en fordrukken mand. I sit mismod søger hun ofte hen til en lille bænk ved humlehaven.Där satt Karin en aprilafton. Hon kände sig svag och modlös, som människor ofta göra om våren, då snön går bort, dammig och ned- smutsad, och marken ännu inte har blivit renspolad av vårregn. (...) Det var rätt skarp blåst, trasor och pappersbitar och torra grässtrån virvlade omkring på marken.Der sad Karin en Aprilaften. Hun følte sig træt og modløs, som man ofte gør om Foraaret, naar Sneen er halvsmeltet, vaad og snavset, og Jorden endnu ikke er bleven skyllet ren af Foraarsregnen. (...) Der blæste en skarp Vind, al Slags Skrab og Papirstumper og tørt Græs hvirvlede henover Marken.
(1901)Der sad Karin en aften i april. Hun følte sig svag og modløs sådan som folk ofte gør det om foråret, når den snavsede og beskidte sne forsvinder og jorden endnu ikke er blevet skyllet ren af forårsregn. (...) Blæsten var temmelig skarp, klude og papirstumper og tørre græsstrå hvirvlede rundt på jorden.
(1996)I 1901-oversættelsen hensættes læseren til et dansk klima. Men vi er i Dalarne. Ordet dammig betyder støvet. Sneen er ikke våd. Konteksten i øvrigt peger på tørre elementer, som hvirvler rundt og gør sneen snavset. Henover Marken er forkert, det hedder jorden på dansk. 1996-oversættelsen er mere tekstnær og korrekt i sit valg. Trasor betyder klude, som der står i den nye oversættelse, eller pjalter; men den gamle oversættelses Al Slags Skrab er ganske godt ved ikke at være så konkret. I 1901-oversættelsen den ændres uden grund svag til træt. Den nye oversættelses folk for människor falder mere naturligt end det mere neutrale man, som bruges i den gamle. I kapitlet, Avresan står:
Banan var nyanlagd, och stationen var alldeles nybyggd. Den låg på en ofantlig avröjning mitt i den allra djupaste och svartaste skogen. Där fanns ingen bygd, ingen åker, ingen trädgård, (...) Runt om själva stationshuset var marken jämnad, där funnos en bred plattform av sten, stora avlastningsplatser och vida, tomma, oändliga grusplaner. Ett par handelsboder och verkstäder, en fotografiatelier och ett hotell voro redan uppförda omkring grusplanerna,(..).Banen var nylig anlagt og Stationen ganske nybygget. Den laa paa en stor ryddet Plads midt i den tætteste og og mørkeste Skov. Der var ingen Landsby, ingen Marker eller Haver,(...) Rundt omkring selve Stationsbygningen var Jorden planeret, der var anlagt en bred, brolagt Kørevej, store Godsrum og udstrakte, tomme, endeløse Gruspladser. Et par Butikker, nogle Værksteder, et Fotografiatelier og et Hotel var allerede opført omkring Gruspladserne, (...)
(1901)Banen var nyanlagt, og stationen var helt nybygget. Den lå i en uhyrlig rydning midt i den allerdybeste og sorteste skov. Der var ingen beboelse, ingen dyrket mark, ingen have,(...) Rundt om selve stationsbygningen var jorden planeret, der var en bred perron af sten, store pladser til fragtgods og vidtstrakte, tomme, uendelige, grusbelagte flader. Der var allerede opført et par forretningslokaler og værksteder, et fotografisk atelier og et hotel rundt om de grusbelagte flader, (...)
(1996)De kursiverede ord i de citerede tekster viser eksempler på forkert oversættelse (1901) og forkert ordvalg (1996). Men iøvrigt er begge oversættelser omhyggelige i genskabelsen af dette sceneri, som beskriver den moderne verdens indhug i den gamle skov. "
Sidan är utvecklad av Öresunds Översättningsbyrå – Auktoriserade translatorer till och från DANSKA