Metroen har kuk i computeren
Kilde: Berlinske Tidende 12. oktober 2003, artikel af Lars Abild http://www.berlingske.dk/kobenhavn/artikel:aid=366316/
"Officielt skyldes den ustabile drift af metroen et sundhedstjek. Men dokumenter
afslører, at togfirmaets teknikere om natten kæmper med at få den centrale
computer, der styrer de førerløse tog, til at virke.
Med gårsdagens åbning af endnu en strækning er Københavns metro fuldt udbygget,
men de alvorlige driftsproblemer er langt værre, end Ørestadsselskabet fortæller.
Udadtil er forklaringen på de seneste måneders højst ustabile drift, at man er i
færd med et sundhedstjek, efter at Jernbanetilsynet i sidste måned helt lukkede
metroen.
Men dokumenter, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i, viser, at
togleverandøren Ansaldo om natten kæmper en kamp for at få den centrale
computer, der styrer de førerløse tog, til at virke.
Helt tilbage i 1997 gjorde Ørestadsselskabet det ellers klart overfor
Folketinget, at succesen var uundgåelig:
»Vi har fået den teknisk og økonomisk set bedste kontrakt, og vi har fået en
erfaren leverandør, som med sikkerhed kan løse opgaven,« forklarede selskabet.
Men i løbet af det første år er metroen - der blev mere end dobbelt så dyr som
budgetteret - gentagne gange blevet lukket og erstattet af busser. Og det er
ofte sket i forlængelse af, at Ansaldo og dets amerikanske datterselskab Union
Signal & Switch, USS, der står for EDB-programmerne, har pillet ved
computer-softwaren. 37 ændringer har fundet sted. En del har ikke været
planlagt, og omprogrammeringen har givet problemer og sværdslag. ....."
Sidan är utvecklad av Öresunds Översättningsbyrå – Auktoriserade translatorer - Översättning till och från DANSKA och SVENSKA
Se våra online-ordlistor med 40 000 dansk-svenska sökord
Copyright © 2005, Öresunds Översättningsbyrå, webbmaster Poul Hansen